Bag om antologien

Afspejlinger - Kunst kultur politik er blevet til som et resultat af Nordisk Kulturfonds ambition om at udvide synet på kunst- og kulturpolitikken og udvikle forståelsen af kunsten og kulturens betydning i samfundet.

Bogen består af essays og interviews med en række tænkere, forskere, embedsfolk og kunstnere, der alle har lang erfaring fra forskellige fagområder i og udenfor Norden. Indholdet er udarbejdet over en fireårig periode i et tæt samarbejde med den svenske journalist og dramaturg Gunilla Kindstrand.

Medvirkende

• Gunilla Kindstrand, journalist og dramaturg
• Eline Wernberg Sigfusson, stedfortrædende direktør i Nordisk Kulturfond
• Stefan Jonsson, professor vid Institutet för forskning om migration, etnicitet och samhälle, REMESO, ved
  Linköpings universitet
• Ove Kaj Pedersen, politolog og professor emeritus i komparativ politisk økonomi
• Carsten Staur, Danmarks ambassadør ved OECD og UNESCO i Paris
• Eva Bergquist, politolog, forvaltningschef i kulturforvaltningen i Region Stockholm
• Frederik Tygstrup, professor i litteraturvidenskab og viceinstitutleder ved Institut for Kunst- og Kulturvidenskab ved Københavns Universitet
• Marianne Stidsen, litteraturforsker ved Københavns Universitet
• Maria Huhmarniemi, kunstner, ansat ved University of Lapland, Fakultet for kunst og design, i Rovaniemi
• Owe Ronström, professor i etnologi ved Uppsala Universitet, Campus Gotland
• Karen Espelund, ansvarlig for kultur, idrett og folkehelse i Trøndelag fylke
• Julia Lohmann, designer
• Mads Øvlisen, virksomhedsleder, direktør for Novo Nordisk i 1981-2000, tidl. bestyrelsesformand for bl.a. Det Kongelige Teater og Statens Kunstråd i Danmark.
• Maria Jørstad, daglig leder for stiftelsen Talent Norge
• Olafur Eliasson, kunstner

Illustrationerne i bogen er lavet af Rakastaja Robert (Robert Lönnqvist)

Nordisk Kulturfond

Nordisk Kulturfond er katalysator for kunst- og kulturlivet i Norden. 

Fonden blev etableret for mere end 50 år siden som et selvstændigt organ med mandat til at agere frit og hurtigt. Igennem de seneste  år har fonden arbejdet for at skabe nye sammenhænge for kulturpolitikkens udvikling på nordisk niveau, ofte ud fra den viden og erfaring, som kulturfeltets aktører besidder.

Læs mere om fondens arbejde her.

Karakteristika for kulturpolitikken

• Der findes ikke en overordnet nedskrevet national kulturpolitik i Danmark. Kulturpolitikken findes nedskrevet i forskellige dokumenter, finansloven og handlingsplaner fra Kulturministeriet.
• Strukturreformen fra 2007, hvor Danmark fik et nyt kommunalt og regionalt landskab, har medført at ansvar for en række kulturelle institutioner som fx museer og kulturarv er flyttet fra stat (eller regioner dengang kaldet amter) til kommuner. Der findes ikke længere formelt ansvar for kulturpolitikken på regionalt niveau.
• Kulturministeriet har på nuværende tidspunkt 20 statsinstitutioner. Herudover yder ministeriet driftstilskud til en lang række kulturinstitutioner inden for forskellige kulturområder lige fra idræt til teater.
• ”Gulerodsprincippet” har været et fordelingsprincip i den danske kulturpolitik. Staten doblede op i forhold til den kommunale kulturbevilling (fx egnsteatre). Dette stoppede i løbet af 1990’erne. Men der findes fortsat en tankegang om ”matchfunding” i uddelingen af midler til fx egnsteatre, spillesteder og museer.

Lovgivning

Der findes kulturpolitisk lovgivning inden for følgende områder: Arkiver, Biblioteker, Biblioteksafgift, Billedkunst, Børneattest, Film, Folkeoplysning og Folkehøjskoler, Forskning, Idræt, Kulturaftaler med Kommuner, Kulturarv, Kunstneriske uddannelser, Litteratur, Medier, Musik, Ophavsret, Scenekunst, Sprog, Sydslevigudvalget og Økonomi.

Årstal og nationale kulturmyndigheder

1964 Kulturministeriet

I dag dækker ministeriets ressortområde: Skabende kunst, musik, teater, film, biblioteker, arkiver, museer, bygningsfredning og -bevaring, arkæologi og fortidsminder samt videregående uddannelser inden for de kunstneriske områder samt folkehøjskoler. Hertil kommer almen kulturelle formål, ophavsret, medier, idræt, Sydslevsvigudvalget samt kulturelle forbindelser med udlandet, herunder Norden og EU.

Kulturministeriets væsentligste opgaver vedrører departementets og Slots- og Kulturstyrelsens ministerrådgivning og lovgivningsmæssige initiativer samt de styringsmæssige opgaver i forhold til bl.a. de statslige, statsanerkendte og tilskudsmodtagende kulturinstitutioner.

1964 Statens Kunstfond

Statens Kunstfond uddeler hvert år godt 500 mio. DKK til skabende kunstnere, kunstprojekter og formidling inden for: arkitektur, billedkunst, film, kunsthåndværk og design, litteratur, musik, scenekunst.

Statens Kunstfond består af 16 udvalg, en bestyrelse og et repræsentantskab. Der sidder 54 fagpersoner i udvalgene, og det er formændene for hvert udvalg, der udgør bestyrelsen.

Statens Kunstfonds Repræsentantskab udpeger 33 medlemmer til udvalgene og kulturministeren udpeger 21 medlemmer. Medlemmerne udpeges for en fireårig periode. De 16 udvalg bliver betjent af udvalgssekretærer og fagmedarbejdere i Slots- og Kulturstyrelsen.

2016 Slots og Kulturstyrelsen

Slots- og Kulturstyrelsen er en sammenlægning af forskellige styrelser, fx Kulturstyrelsen, der i sig selv bestod af to tidligere styrelser, bl.a. Kunststyrelsen. Kunststyrelsen blev etableret som en centralisering af kunstneriske råd og centre.

Slots- og Kulturstyrelsen yder faglig rådgivning til kulturministeren og bidrager til gennemførelse af regeringens målsætninger på kulturområdet. Styrelsen udmønter tilskudsmidler til såvel enkeltpersoner som organisationer og institutioner, og indsamler, bearbejder og formidler oplysninger

Private fonde

Det danske fondslandskab er noget særligt i Norden. I forhold til Danmarks størrelse har Danmark et stort antal fonde, der generelt uddeler store summer til velgørende formål. Der er ca. 10.000 fonde i Danmark.

Kultur er det næststørste finansieringsområde for de private fonde og fonds--lignende foreninger. I 2019 uddeltes 3 mia. DKK til dette område.

I Danmark er det vigtigt at være opmærksom på fondssektorens dynamik, hvor bevillinger afhænger af en række afgørende parametre. Bl.a. ændringer i fondenes strategier og ændringer i ansøgerfeltet og projektansøgninger. Privat fondsdrift kommer i stigende omfang til at ligne den offentlige forvaltning, der mere eller mindre systematisk forsøger at forene armslængdeprincipper med strategisk systemtænkning.

Karakteristika for kulturpolitikken

• Finland har haft en overordnet kulturpolitisk strategi siden 2009. Strategien udformes af undervisnings- og kulturministeriet, og den er senest opdateret i 2017. Den nuværende strategi gælder indtil 2025. Den tager afsæt i nutidens samfundsmæssige og økonomiske udfordringer, og den forholder sig til, hvordan staten skal deltage i udvikling og fremme af kunst og kultur.
• Det er et generelt mål for kulturpolitikken i Finland at støtte udviklingen af et kreativt, demokratisk og succesfuldt samfund. Kulturpolitikkens målområder og tilhørende strategiske mål frem til 2025 er
  som følger:
  - Skabende arbejde og produktion
  - Deltagelse i kulturlivet
  - Kulturens grundlag og kontinuitet
•  Inden for statsforvaltningen er Undervisnings- og Kulturministeriet den vigtigste financier inden for kunst og kultur. Undervisnings- og Kulturministeriets statslige budget er opdelt i følgende kategorier:
  1. Statsandelssystemet for museer, teatre og orkestre i hele landet.
  2. Kunstnerstipendiesystemet, som uddeler stipendier via Taike og ophavsretsvederlag, som indkasseres via ophavsretssystemet.
  3. Statsstøtte, som blandt andet finansierer nationale kunstinstitutioners virksomheds- og lokaleudgifter.
• I Finland har kommunerne ansvaret for at støtte lokale kulturaktiviteter og lokale aktører. Staten støtter kommunerne gennem statsandelssystemet, som administreres af undervisnings- og kulturministeriet og finansministeriet. Kommunerne har også mulighed for at søge om statsstøtte fra undervisnings- og kulturministeriet.
• Halvdelen af kulturens andel af statsbudgettet finansieres via overskuddet fra spilvirksomheden Veikkaus. I den senere tid er indkomsterne fra lotterier og spil mindsket, og det har medført diskussioner om, hvordan offentlig finansiering af kunst og kultur skal udvikles i fremtiden.

Lovgivning

Love og bekendtgørelser dækker blandt andet følgende områder: finansiering af undervisnings- og kulturvirksomhed, lotterier, kommunernes kulturaktiviteter, frit dannelsesarbejde, støtte til kunstnere, forfattere
og oversættere, teatre og orkestre, filmkunst, deponering og opbevaring af kulturmateriale, museer, statsgaranti for kunstudstillinger og kirker.

Årstal og nationale kulturmyndigheder

1947-1970 Finlands Akademi 

Akademiet støttede kunst og kultur samt videnskab. Efter loven om organisering af kunstens fremme i 1968 har Finlands Akademi udelukkende fokuseret på udvikling af videnskaberne.

1968-2013 Centralkommissionen för konst

Udarbejdede forslag til retningslinjer for kulturstøtte i Finland. Kommissionens budget blev defineret af Finlands riksdag og forvaltet af undervisningsministeriet.

2010 (1809) Undervisnings- og Kulturministeriet (Opetus- ja kulttuuriministeriö)

Den offentlige kunstforvaltning har udviklet sig siden slutningen af 1800-tallet, da staten begyndte at støtte kunstnerisk arbejde af national betydning gennem stipendier og tilskud. Desuden bidrog staten til fremvæksten af nationale kulturinstitutioner og skabelsen af national kunst og litteratur. Ministeriet for uddannelse og kultur har haft flere forskellige navne siden 1809. I perioden 1922-2009 hed det Undervisningsministeriet.

Undervisnings- og Kulturministeriet er en del af statsrådet i Finland. Ministeriet bistår med sit arbejde regeringen i planlægning og realisering af politiske retningslinjer. Ministeriet forbereder love, forordninger og beslutninger samt sager vedrørende anvendelse af budgetmidler. Ministeriets kulturpolitiske ansvarsområder er blandt andet kunst- og kulturbranchen, museer og kulturarv, biblioteker, kultureksport og kreativt arbejde.

I Finland har Undervisnings- og Kulturministeriet ansvaret for det internationale samarbejde inden for kultursektoren i blandt andet UNESCO, Europarådet, Nordisk Ministerråd og Nordisk Kulturfond, Østersørådet (CBSS), Arktisk Råd, Barentsrådet og kulturorganerne for disse samt nærområderne.

2013 Centrer för konstfrämjande (Taike)

Centret för konstfrämjande (Taike) erstattede Centralkommissionen för konst. Taike er en ekspert- og servicestyrelse for fremme af kunst og ligger under Undervisnings- og Kulturministeriet. Taike er (sammen med Undervisnings- og Kulturministeriet) ansvarlige for den statslige støtte til kunst- og kulturlivet i Finland. Armslængdeprincippet overholdes ved at have statslige og regionale kunstudvalg, som er knyttet til Taike, og som uddeler støtte til kunstnere og arbejdsgrupper. Embedsværket Taike uddeler støtte til sammenslutninger og gennemfører med sine regionskunstnere forskellige kunstfremmende programmer og projekter i hele landet. Taike er således en central aktør og stemme i de kulturlivet og de kulturpolitiske diskurser i Finland.

Private fonde

Der er cirka 2.700 registrerede fonde og stiftelser i Finland. Heraf uddeler cirka 800 støtte. Sammenlagt har de en markedsværdi på over 20 milliarder euro. De største fonde udgør mere end 80 procent af denne værdi. Fonde og stiftelser fokuserer mest på at støtte kultur, fritid, forskning og uddannelse. Der findes adskillige private fonde og stiftelser, som primært støtter kunst og kultur.

Karakteristika for kulturpolitikken

• I 2013 udgav Ministeriet for uddannelse, videnskab og kultur en politisk strategi for kunst og kulturarv for første gang i landets historie. En ny strategi for 2021–2030 er under udarbejdelse.
• Den nationale kulturpolitik bygger på følgende faktorer:
  1. Kreativt arbejde og deltagelse i kulturlivet.
  2. Let adgang til kunsten og kulturarven.
  3. Samarbejde mellem regeringen, borgere og institutioner, som er aktive inden for kulturområdet.
  4. Børn og unges deltagelse i kulturlivet.
• Regeringen støtter fonde og andre offentlige institutioner, som uddeler støtte til kunst og kultur. Med armslængdeprincippet sikrer regeringen både, at de støttede aktiviteter er uafhængige, og at ansøgningerne behandles professionelt.
• Staten støtter også kulturinstitutioner inden for kunst og kulturarv, som samtidig er uafhængige af højere magtinstanser i henhold til lovgivningen.
• Forskellige kulturelle aftaler med kommunerne sikrer, at den statslige støtte fordeles ligeligt i de forskellige regioner. Formålet med det regionale samarbejde er at sikre, at de statslige midler bruges på
  projekter i forskellige dele af landet inden for beskæftigelse, regionale aktiviteter og kultur.

Lovgivning

Der er en række forskellige love for kunst- og kulturlivet i Island, herunderbiblioteksloven, lov om litteratur, lov om Grønlandsfonden, lov om Business Iceland (Íslandsstofa), lov om film, lov om kulturarv og museumsarbejde.

Årstal og nationale kulturmyndigheder

1942 Ministeriet for uddannelse, videnskab og kultur

Regeringen mener, at den skal deltage i at skabe forudsætninger for kunstnerisk variation og kreativitet. Ministeriet for uddannelse, videnskab og kultur har ansvaret for kunst og generelle kulturspørgsmål i Island. Ministeriet behandler sager om uddannelse, forskning og videnskabelige aktiviteter, kunst og kulturarv, museer, medier, sport- og ungdomsaktiviteter samt sager vedrørende det islandske sprog og tegnsprog.

Ministeriet støtter bevarelsen af historiske steder og kulturelle artefakter for at formidle nationens kulturarv. Ministeriet har også ansvaret for museer og nationale kulturinstitutioner. Gennem driften af vigtige kulturarvsinstitutioner støtter regeringen uafhængig forskning inden for historie og kultur og giver offentligheden mulighed for at lære nyt om nationens fortid.

Målet med statens støtte til kunst og kultur er at give alle borgere i Island mulighed for at nyde kunst og kultur uafhængigt af deres sociale status samt at sikre et gunstigt arbejdsmiljø for kunstnere. Regeringens engagement i kunsten har først og fremmest fokus på driften af de statslige kunstneriske institutioner og støtte til professionelle kunstnere.

2003 Rannis - Icelandic Centre for Research

Rannís forvalter offentlige fonde og internationale samarbejdsprogrammer inden for forskning, innovation, uddannelse og kultur. Rannís har blandt andet ansvaret for kunstnerløn, kunstpriser, fonde for musik og scenekunst samt Creative Europe-støtte.

2005 Icelandic Art Centre

Fremmer og støtter samtidskunsten i Island i internationalt regi gennem tilskud, samarbejde og projekter. Centret støtter professionelle partnerskaber, besøgsprogrammer og internationalt samarbejde mellem kunstnere. Centret fungerer som et informationscenter for kuratorer, medier, kunstnere og kunstinstitutioner.

Karakteristika for kulturpolitikken

• Selvom det ikke er direkte nedfældet i de såkaldte kulturmeldinger og årlige statsbudgetter, kan den norske kulturpolitik generelt opsummeres gennem fire overordnede mål:
  1. Fremme af kunstnerisk kvalitet og innovation
  2. Bevaring og sikring af kulturarven, herunder det norske sprog
  3. Formidling af et rigt og forskelligt kulturelt tilbud til hele befolkningen
  4. Fremme af et civilt og frivilligt Norge.
• Organiseringen af den norske kulturpolitik har været meget stabil gennem de sidste 20 år og har været præget af en stigning i bevillingerne til kultursektoren. Staten og kommunerne bidrager med ca. 47% hver, mens regionerne (fylkeskommuner) bidrager med ca. 6%. Derudover yder overskuddet fra Norsk Spil er et vigtigt bidrag til kulturområdet (især til sport, breddeidræt og frivillighed).
• I 2020 gennemførtes en omfattende kommunal og regional reform i Norge, hvor antallet af kommuner og regioner (fylkeskommuner) reduceredes gennem fusioner. En forventet – men indtil videre udeblevet –effekt af reformen er, at kommunerne og regionerne overtager flere kulturopgaver fra staten.
• Et særligt kendetegn for den norske kulturpolitik er ”Kulturmeldingen”. Det er et dokument fra den norske regering til Stortinget om sager, som regeringen ønsker at informere Stortinget om eller har drøftet, uden at det er knyttet til et endeligt lovforslag eller plenarforsamling. Rapporter til Stortinget kan forstås som en strategiplan, der foreslår fremtidig politik. I 2018 blev det Kulturmeldingen ”Kulturens kraft - Kulturpolitik for fremtiden” præsenteret. Den havde tre centrale tværgående pointer. Den legitimerer kulturpolitik gennem ytringsfrihed og demokratisering, den har en meget klar teknologisk optimisme, og så præsenterer den idéen om, at kultur skal bidrage til et bæredygtigt samfund ved at sikre øget økonomisk aktivitet inden for kunst og kulturområder.

Lovgivning

Lovgivningen og de overordnede mål for den nationale kulturpolitik vedtages af Stortinget, men de tre administrative niveauer stat, kommuner og fylkeskommuner har et uafhængigt politisk ansvar for kultur og bidrager også med midler. Der findes 182 specifikke love inden for det kulturpolitiske område under kulturdepartementet på www.lov.no.

Årstal og nationale kulturmyndigheder

1964 Norsk Kulturfond

Rådet for Kulturfonden har ti medlemmer, der udnævnes af Kulturministeriet for fire år ad gangen. Udnævnelsen roterer, så halvdelen af rådets medlemmer skifter hvert andet år. Rådets vigtigste opgave er at forvalte den norske kulturfond. Rådet fordeler fondens midler på baggrund af professionel og kunstnerisk vurdering i overensstemmelse med fondens formål. Dertil har Kulturfonden en række fagudvalg, der vurderer de modtagne ansøgninger. Norsk Kulturfond uddeler ca. 1 mia. NOK årligt. Norsk Kulturfond administreres af Norsk Kulturråd.

1965 Norsk Kulturråd

Kulturrådet skal stimulere et innovativt og forskelligt kunst- og kulturliv, være en synlig og åben spiller i den offentlige debat og bidrage til samarbejde. Kulturrådet har flere forskellige administrative opgaver relateret til virksomheden. Administrationen er sekretariatet for de tre styrende organer, rådet for den norske kulturfond, udvalget for statens kunstnerstipendium og bestyrelsen for fonden for lyd og billede. Kulturrådet er også ansvarlig for en række udviklings- og ledelsesopgaver i og for museumssektoren og er også et kontaktpunkt for EU's kulturprogram Creative Europe og en partner i EØS-kulturudvekslingsprogrammet.

I 2013 blev en ny kulturrådslov vedtaget. Dette er en ren rammelov, der overlader det til Kulturministeriet at supplere med regler om Kulturrådets aktiviteter og samtidig lovgiver om Kulturrådets uafhængige rolle som beslutningstagende myndighed (dvs. princippet om armslængdeafstand).

1982 Kulturdepartementet

Norge fik et kulturministerium (kulturdepartement) for første gang i 1982. Det var under navnet Kultur- og vitenskapsdepartementet. Før dette lå kulturområdet under Kirke- og undervisningsdepartementet, som blev etableret i 1818.

Ministeriet er ansvarligt for kultur, ligestilling og diskriminering, medier, sport og spil og lotteri og koordinerer statens politik i forbindelse med den frivillige sektor.

Ministeriets opgaver falder indenfor tre hovedområder:

1. Være ministerens sekretariat:
Ministeriet bistår politisk ledelse med at formulere politik og overordnede planer for gennemførelsen af politikken inden for sit eget arbejdsområde, og understøtter kommunikation med Stortinget.
2. Varetage administrative opgaver: Ministeriet udfører administrative opgaver, der er tildelt ministeriet. Dertil er ministeriet klage- og revisionsorgan for sager, der behandles af eksterne organisationer.
3. Styring og opfølgning af underliggende virksomheder: Ministeriet fastsætter mål, giver rammer, styrer og følger resultaterne i de underliggende virksomheder i overensstemmelse med gældende love og regler og
politiske retningslinjer.

Private fonde og stiftelser i Norge

Der er cirka 7.600 fonde og stiftelser i Norge. Baseret på en samlet kapital på næsten 100 mia. NOK, besidder og kontrollerer de aktiver på anslået 200–300 mia. NOK. De udgør et lille, men økonomisk vigtigt bidrag til Norges sociale og kulturelle liv og til sport, uddannelse og videnskab. Stiftelsene i Norge har traditionelt mindre fokus på kultur, mere på humanitære formål, idræt, forskning og frivillighed. Bankernes stiftelser (fx Sparebankstiftelsen DNB og Spareskillingsfondet) har en væsentlig position i det norske landskab af fonde og
stiftelser.

Karakteristika for kulturpolitikken

• Kulturpolitikken blev etableret som et selvstændigt og afgrænset politikområde ved rigsdagsbeslutningen i 1974. Ved samme beslutning blev kulturpolitikkens primære styreformer fastlagt: overordnede mål, organisering, finansiering, ansvarsfordeling samt metoder for opfølgning og evaluering
• De gældende nationale kulturpolitiske mål blev vedtaget af den svenske Rigsdag i 2009. Udover at styre den statslige kulturpolitik vejleder målene kulturpolitikken i kommuner og regioner/landsting.
  Udgangspunktet for målene ligger i en formulering om kulturen som en udfordrende kraft, der bygger på ytringsfriheden.
• Regionernes rolle og ansvar i kulturpolitikken har præget den kulturpolitiske debat i Sverige siden begyndelsen af 1970’erne. Regionernes kulturpolitiske rolle er fra 2011 blevet styrket gennem indførsel
  af en stor regionaliseringsreform, den såkaldte Kultursamverkansmodellen, hvor statsmidlerne til regionale kulturaktiviteter fordeles til regionerne i stedet for de enkelte institutioner hver for sig. Målet
  med modellen er at bringe kulturen tættere på borgere samt give regionerne et øget ansvar og frihed inden for kulturområdet. Parallelt med regionaliseringen er den statslige styring af kulturpolitikken
  dog samtidigt blevet styrket, brug af statsmidler er fortsat tæt reguleret.
• Til forskel fra andre nordiske lande har Sverige en særskilt statslig myndighed for kulturanalyse.
• Erhvervslivets støtte til kunst og kultur i Sverige er forholdsvist lavt. Men interessen for at udvikle nye finansieringsløsninger og fremme ikke-offentlig finansiering af kultur diskuteres i Sverige.

Lovgivning

Speciallovgivningen inden for det kulturpolitiske område i Sverige er begrænset til at omfatte biblioteksområdet samt kulturmiljø og museumsområdet.

Årstal og nationale kulturmyndigheder

1974 Statens kulturråd

Statens kulturråd (som oftest omtalt Kulturrådet) har i opdrag at realisere de nationale kulturpolitiske mål med
hovedfokus på institutions- og organisationsbaserede aktiviteter. Kulturrådet arbejder for udvikling og tilgængelighed af kulturlivet ved at uddele tilskud, følge op på resultaterne af finansierede aktiviteter
og ved at formidle information og viden om kultur og kulturpolitik. I 2021 består Kulturrådet af en bestyrelse,
generaldirektør, 9 enheder og referencegrupper bestående af eksperter inden for forskellige kunstområder. Bestyrelsen består af maksimalt ni medlemmer udpeget af regeringen og har det fulde ansvar for virksomheden. Generaldirektøren er myndighedens leder og er ansvarlig overfor bestyrelsen for den daglige drift.

1986 Konstnärsnämnden

Konstnärsnämnden er en statslig myndighed under Kulturdepartementet. Organisationens overordnede opgave er at støtte kunstneriske aktiviteter både i Sverige og i internationale sammenhænge. Formålet med støtten er at give professionelt aktive, freelance kunstnere og frie kulturaktører økonomiske muligheder for at fordybe og udvikle sin kunstneriske virksomhed.

Konstnärsnämnden ledes af en bestyrelse som udnævnes af regeringen. Bestyrelsen består af højst tolv medlemmer. Fem af medlemmerne kan udnævnes efter forslag fra kunstnerorganisationer. Direktøren udpeges af regeringen og er chef for myndigheden og bestyrelsesmedlem. Myndigheden har 32 medarbejdere.

1991 Kulturdepartementet

Kulturdepartementet er regeringens organ for forberedelse og implementering af kulturpolitiske beslutninger. Et selvstændigt kulturdepartement blev først etableret i 1991, da kulturpolitiske spørgsmål blev flyttet fra uddannelsesdepartementet til sit eget departement. Kulturdepartementet er ansvarlig for spørgsmål vedrørende kultur, demokrati, medier, de nationale minoriteter og den samiske befolknings sprog og kultur. Departementet er desuden ansvarlig for idræt og ungdomspolitik samt for spørgsmål vedrørende civilsamfundet, trossamfund og begravelsestjenester.

Implementeringen af Rigsdagens og regeringens beslutninger sker gennem de mere end 300 statslige myndigheder, som i den svenske stat uafhængigt står for gennemførelsen af den besluttede politik. Kulturministeriets ansvarsområder omfatter næsten 50 forskellige myndigheder, hvoraf mere end 30 er statsfinansieret.

2011 Myndighed for Kulturanalys 

Myndighed for kulturanalys er nedsat under det svenske kulturministierium med henblik på evaluering af det nationale kulturpolitiske mål. Desuden har myndigheden i opdrag at gennemføre nationale og internationale omverdensanalyser, evaluere kulturpolitiske tiltag og følge kulturlivets finansiering.

Den 1. januar 2012 overtog myndigheden ansvaret for den nationale kulturstatistik fra Kulturrådet. Etableringen af myndigheden kan betragtes som en afgørende reform, idet det betød, at for første gang i svensk historie blev ansvaret for den samlede opfølgning af kulturpolitikken organisatorisk adskilt fra myndighedsansvaret for uddeling af statsmidler. Myndigheden for kulturanalys har i dag også ansvaret for at følge op på Kultursamverkansmodellen, hvilket betyder, at myndigheden følger op på kulturpolitiske tiltag på alle politiske niveauer.