Kunsten og kulturen i en brydningstid

Interview med Eline Wernberg Sigfusson
Findes der et nordisk perspektiv på kulturpolitikkens område? Der findes mange ligheder mellem de nordiske lande, når det gælder kulturens organisering og kulturpolitikkens grundlæggende principper samt traditionen med offentlig finansiering af kunst og kultur. Kulturministerierne og kulturrådene blev udformet på omtrent samme måde, da de blev etableret i 1950'erne og 1960'erne. I begyndelsen havde de […]

Eline Sigfusson (1973) har arbejdet strategisk med at udvikle og udvide rammerne for Nordisk Kulturfond, blandt andet gennem fondens brandingstrategi og fondens overordnede strategier. Hun er også arkitekten bag fondens tematiske satsninger Puls og Globus.

Eline har en lang erfaring fra både den private og den offentlige kultursektor. Hun har en master i offentlig ledelse, og i de senere år har hun studeret og holdt foredrag om forskellige aspekter af
kulturpolitikken i Norden og om relationen mellem
den offentlige sektor og kulturinstitutionernes rolle i samfundet.

Foto: Vega Martini

Armslængdeprincip
Bæredygtighed
Centrum-periferi
Finansiering
International
Kulturpolitik

Findes der et nordisk perspektiv på kulturpolitikkens område?

Der findes mange ligheder mellem de nordiske lande, når det gælder kulturens organisering og kulturpolitikkens grundlæggende principper samt traditionen med offentlig finansiering af kunst og kultur. Kulturministerierne og kulturrådene blev udformet på omtrent samme måde, da de blev etableret i 1950'erne og 1960'erne. I begyndelsen havde de nordiske kulturmyndigheder mere selvstændige roller som armslængdeorganer. Nu arbejder kulturrådenes sekretariater både med ministerier og armslængdeorganer som opdragsgivere, og ministerierne har styrket deres styring af kulturinstitutionerne. Der er altså nogle institutionelle forhold, som kan sammenlignes i de nordiske lande, og som gør det muligt at forstå, hvordan kulturpolitikkens indflydelse har ændret sig i et nordisk perspektiv.

Et andet fællestræk er regionaliseringen. Flere nordiske lande har i de senere år fundet nye måder at decentralisere ressourcerne på. Det er delvist lykkedes, for vi kan se, at det lokale engagement og den lokale kulturpolitik får mere og mere betydning. Men der er også dilemmaer, fordi begrebet om kvalitet ændrer sig, når beslutningerne tages på lokalt niveau. Og mange kulturinstitutioner vil fortsat gerne referere til og modtage støtte fra de nationale kulturmyndigheder. Her opstår der en permanent friktion. Staten giver ikke helt slip på pengene, men beslutningen om kunstnerisk kvalitet eller relevans skal ske under hensyntagen til regionale eller lokale omstændigheder.

Der har længe været et tydeligt og fælles internationalt fokus i de nordiske lande. Nu er den politiske interesse for internationalt kunst- og kultursamarbejde aftagende – måske med undtagelse af Sveriges fokus på ytringsfrihed for kunstnere og kulturudøvere. Her investeres der mere i internationale organer som eksempelvis UNESCO. Men det virker som om,
at der ikke skabes nye nationale kulturpolitiske tanker om det internationale. Og måske skal man netop begynde i det lokale,
hvis det skal ændres.

»Vi har et ønske om at bryde grænser og se det internationale samarbejde i et andet perspektiv end ud fra et krav om nationalt tilhørsforhold
(...)
Vi tror på, at kunst- og kulturlivet i Norden har mulighed for at gå i brechen for en udvikling af dybe og langtidsholdbare netværk, som i deres natur er netop grænseløse og globale.«

Hvilken rolle kan og vil Nordisk Kulturfond have for den politik, som forvalter kunst og kultur?

Kulturpolitikken skal udvikles for at blive mere relevant i sin samtid. I dag bliver det hele tiden for reaktivt. Fonden vil være med til at stimulere udviklingen proaktivt ved at bruge ressourcer på vidensindsamling, støtte kulturpolitisk forskning og skabe arenaer for samtaler på regionalt, nationalt og nordisk niveau. Kulturpolitikken i de nordiske lande har et stort behov for at gå i dialog med sig selv og orientere sig mere horisontalt, det vil sige på tværs af sektorerne. Kulturpolitikken er nu først og fremmest en fordelingspolitik. For mange kunstnere og kunstneriske institutioner er kulturpolitikken endda kommet til at stå i vejen for kunstnerisk udvikling. Reformer og nye støtteordninger kommer oftere fra finanspolitikkens ræsonnement end fra kulturpolitikkens. Der er behov for en vidensdrevet idéudvikling. Her kan Nordisk Kulturfond spille en vigtig rolle.

I fondens strategi fremhæves et stærkt globalt fokus, som adskiller sig fra den internationale samarbejdstanke.

Det globale perspektiv er naturligt for fonden af historiske årsager. Nordisk Kulturfond blev etableret umiddelbart efter Anden Verdenskrig som en autonom organisation og med et formål om at arbejde internationalt i og uden for Norden. Vi er ikke en politisk styret organisation. Når vi taler om et globalt fokus, handler det om kunstens og kulturens globaliserende kraft. Kunst og kultur har næsten altid et lokalt perspektiv, og mange gode kunstneriske projekter formår ofte at forbinde det lokale med det globale. Når vi fremhæver dette som et særligt fokusområde, skyldes det, at vores omgivelser og de projekter, vi støtter, bliver mere og mere grænseløse. Vi kan se, at vi befinder os i en slags brydningstid, hvor de modeller, som før var karakteristiske for internationale indsatser, ikke længere er lige så relevante. For eksempel er nation branding ikke lige så relevant i den nye verdensorden og i den igangværende udvikling. Måske skal man se på, om man kan gøre det på en anden måde. Som lande eller som nordisk region er vi ikke længere bærere af fortællingerne om os selv, men vi er påvirkede af andre landes udfordringer på nye måder. FN's verdensmål er blevet mere og mere centrale for kunst- og kulturlivet og kræver eget ansvar, mindre ulighed, udvikling af nye kvalitetsbegreber og en tilbagevenden til rettighedsperspektivet, den kunstneriske frihed og kunstnernes frie bevægelighed.

Vi har et ønske om at bryde grænser og se det internationale samarbejde i et andet perspektiv end ud fra et krav om nationalt tilhørsforhold. Det internationale er defineret af grænser mellem nationer og er derfor snævrere end det globale. Og det ligger faktisk i ordet inter-national. Det globale er mere grænseløst, og her betragtes verden som en samlet og dynamisk helhed. Vi tror på, at kunst- og kulturlivet i Norden har mulighed for at gå i brechen for en udvikling af dybe og langtidsholdbare netværk, som i deres natur er netop grænseløse og globale.

Hvilke sager er de vigtigste for kulturpolitikken i fremtiden?

Der er store frustrationer i kulturverdenen i dag. Både over tiltagende styring, højere effektivitetskrav,
kommercialisering, globalisering og en fragmenteret offentlighed. Hvis vi skal have et overblik over
samtiden, skal vi se nærmere på, hvordan kulturpolitikken er vokset frem, og hvordan den har forandret sig
Relationen mellem politikken og kunsten er vigtig. Vi plejer at sammenfatte det i begrebet "armslængdeprincippet". Vi påstår, at politikken ikke styrer kulturen, men alligevel ser vi hele tiden eksempler på, at det netop er tilfældet. Er "armslængdeprincippet", som det anvendes i dag, virkelig den bedste garant for et frit kulturliv?

Læs hele artiklen ved at købe bogen her..

linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram